Hvorfor danser vi om juletræet? Historien bag traditionen

Vigtigste pointer

• Dansen om juletræet er en dansk julesikring af fællesskab: alle holder i hånd, synger og ser træet fra alle sider.
• Juletræet kom til Danmark fra Tyskland i begyndelsen af 1800-tallet og blev først almindeligt i de pæne stuer, før det spredte sig til alle hjem.
• Den præcise oprindelse til selve dansen er usikker, men cirklen har i mange kulturer været et symbol på fællesskab og årets gang.
• Sangene, som "Nu er det jul igen" og "Højt fra træets grønne top", er med til at give dansen sit faste forløb.
• Du kan nemt gøre traditionen til din egen med et træ, der passer til stuen, og et par gode rutiner.

Hvorfor danser vi om juletræet?

Juleaften sker det i rigtig mange danske stuer: Middagen er spist, lysene er tændt, og så tager alle hinanden i hånden. Børn, forældre, bedsteforældre og måske hunden går i ring om træet og synger.

Det kan virke helt naturligt, men hvis du spørger, hvorfor vi egentlig gør det, bliver svaret hurtigt lidt tåget. Ærligt talt findes der ikke ét enkelt, sikkert svar. Til gengæld er der flere gode forklaringer, som tilsammen tegner et ret fint billede.

Hvis du vil læse mere om, hvordan træet og traditionerne omkring det ser ud andre steder, kan du kigge på juletræets rolle i forskellige kulturer.

Juletræet kommer til Danmark

Før vi kan danse om et træ, skal vi have et træ. Skikken med at pynte et grantræ til jul stammer fra de tyske egne, hvor man i flere hundrede år har bragt grønt ind i stuerne midt om vinteren.

I Danmark begynder juletræet at dukke op i begyndelsen af 1800-tallet. I starten var det noget for de mere velstillede familier, men gennem århundredet bredte det sig til almindelige hjem. Træerne blev pyntet med det, man havde: papirpynt, flettede hjerter, æbler og levende lys.

Det vigtige er, at træet fra starten var et samlingspunkt. Det stod midt i stuen, og alle kunne se det. Dermed lå det snublende nær at gå rundt om det.

Fra lys og sange til dansen

Når træet stod tændt med levende lys, var det et festligt og lidt højtideligt øjeblik. Man ville gerne se det fra alle sider, og man ville gerne have, at alle var med. En ring om træet løser begge dele på én gang.

Der er også andre forklaringer, som historikere og folkemindeforskere har luftet:

• Cirklen som symbol: Ringen har i mange kulturer stået for fællesskab og for årets kredsløb. Midtvinter, hvor solen vender tilbage, har altid været en tid til at samles.
• Gamle ringdanse: Dans i ring og sang til fester har lange rødder i Norden, så det er ikke underligt, at skikken blev flettet sammen med julen.
• Praktisk og børnevenligt: Dansen giver børnene noget at bruge energien på, mens de venter på gaverne, og den samler hele familien om det samme.

Hvilken forklaring der er den rigtige, er svært at sige. Sandsynligvis er det en blanding af dem alle.

Sangene, der holder dansen i gang

Dansen om juletræet er ikke rigtig dans i ordets strenge forstand. Mest af alt går man i ring i takt med sangen, nogle gange hurtigere og nogle gange langsommere, og så er der altid en, der trækker lidt for hårdt.

Nogle af de sange, der typisk hører til, er:

• "Nu er det jul igen"
• "Højt fra træets grønne top"
• "Jeg er så glad hver julekvæld"
• "Dejlig er jorden" til de mere stille øjeblikke

Sangene giver dansen en rytme og et fast forløb. Mange familier har deres egen rækkefølge, og den bliver ofte holdt i hævd fra generation til generation. Det er netop det, der gør traditionen så stærk: Den ændrer sig næsten ikke, og alligevel føles den ny hvert år.

Sådan får du plads til dansen derhjemme

Hvis du vil have en rigtig dansering om træet, skal der være plads hele vejen rundt. Det lyder banalt, men mange opdager først juleaften, at træet står for tæt på sofaen.

Her er et par ting, der hjælper:

1. Mål efter plads til ringen. Tænk på, hvor mange I er, og hvor meget plads I skal bruge, når I holder hinanden i hånden. Du kan få gode råd i guiden Mål pladsen til juletræet, før I bestiller.
2. Sørg for et stabilt træ. Et træ, der står fast, giver ro, når børnene kommer lidt for tæt på. Se, sådan skærer du juletræets stamme rigtigt, så træet kan stå og drikke vand.
3. Fjern det, der kan vælte. Små borde og fodskamler er sjove at snuble over midt i en ring.
4. Lad børnene vælge træet. Når de selv har været med til at finde det, bliver dansen om det endnu mere deres.

For mange familier er det en del af traditionen at finde træet sammen. Du kan for eksempel fælde selv juletræ i Nordsjælland hos gården Nykro i Espergærde, hvor du kan låne en sav og vælge mellem træerne i skoven. Så har familien allerede en fælles oplevelse, før dansen overhovedet begynder. Kan du ikke selv fælde, kan du også vælge blandt de opstillede træer. Læs mere om fæld selv juletræer, hvis du er nysgerrig.

Traditionen lever, fordi vi bruger den

Dansen om juletræet er ikke noget, vi gør, fordi vi skal. Vi gør det, fordi det er et af de få øjeblikke i året, hvor hele familien er i gang med det samme på samme tid. Telefonerne ligger væk, og alle står tæt.

Og det er måske den bedste forklaring af alle: Vi går rundt om juletræet, fordi det skaber minder. Næste gang du står der med en nevø i den ene hånd og din mormor i den anden, ved du, at du er en del af en tradition, der har været længe undervejs.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor går vi rundt om juletræet juleaften?

Der findes ikke ét sikkert svar. Skikken hænger sammen med, at juletræet blev familiens samlingspunkt, og at ringdans og fællessang har lange rødder i Norden. Cirklen er desuden et gammelt symbol på fællesskab.

Hvornår kom juletræet til Danmark?

Juletræet kom fra Tyskland og blev kendt i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. I starten fandtes det mest hos de velhavende, men det spredte sig gradvist til almindelige hjem.

Danser alle lande om juletræet?

Nej. Skikken er særligt kendt i Danmark og i dele af Norden. I mange andre lande står træet mest som pynt, og gaverne åbnes uden en ring omkring det. Du kan læse mere om forskellene i guiden om juletræets rolle i forskellige kulturer.

Hvilke sange synger man, når man går om juletræet?

De mest brugte er blandt andre "Nu er det jul igen", "Højt fra træets grønne top" og "Jeg er så glad hver julekvæld". Mange familier har deres egen faste rækkefølge.

Hvor meget plads skal der være omkring træet?

Der skal være nok plads til, at hele familien kan stå i en ring uden at støde ind i møbler. Mål både højde og bredde, og husk træfoden og pynten, før du vælger træ.

Vil du gøre årets juletræ til en oplevelse for hele familien? Tag med ud på gården og find jeres træ, eller kontakt Nykro Juletræer på telefon 40 15 26 02, hvis du har spørgsmål.

Indeholder illustrationer skabt med AI