Nykro´s Juletræer

 

Telefon
40 15 26 02
Kongevejen 345, 3060 Espergærde

Familie og hygge i højsædet hos Nykro Juletræer

Arne Jørgensen hans søster Bente Petersen og hans søn Carsten ejer gården Nykro i Espergærde. Måske har du allerede mødt dem, og måske har de fortalt dig deres historie. Men hvis ikke, så får du den her.

I mere end 150 år har gården Nykro været i familien Jørgensens eje. Dengang var landbruget en grusgrav, som Arnes farfar drev. Senere udvidede familien landbruget, der også kom til at indeholde en stor bærplantage. Bær i alle afskygninger voksede side om side med hinanden og familien solgte dem på byens grønttorv til en masse glade kunder. Den familiedrevne virksomhed trivedes.
Da Arne overtog gården, udvidede han endnu engang landbruget. Denne gang med en juletræsplantage. Det er den plantage, som i dag udgør fundamentet for familiens liv og arbejde på gården.

 

Og netop det fælles familieprojekt er en stor styrke for Nykro Juletræer.
Når man besøger gården mærker man hurtigt den helt særlige atmosfære, hvor hygge, samvær og tradition er i højsædet. Nykro Juletræer har åbent for gæster fra begyndelsen af november og helt frem til Lillejuleaften, men familien arbejder på højtryk året rundt for at skabe og forbedre den oplevelse, som gæsterne får, når de kommer på besøg i julemånederne.
Arne, og Carsten ejer og driver stedet. Det er dem du møder, når du bevæger dig rundt på gårdens plantager på jagt efter det perfekte juletræ til årets juleaften. De dyrker og vedligeholder gårdens plantager, der også stadig byder på både jordbær og hindbær. Når der er travlt på gården, kommer Michael hans anden søn, Carstens lillebror, samt hans svoger Svend og hjælper til med arbejdet.
Men de er ikke de eneste familiemedlemmer, som har deres hjem og daglige gang på gården Nykro.

Julestue og hjemmelavede produkter

I gårdens lade har mændenes koner, sammen med Arnes søster, indrettet en hyggelig julestue fuld af julestemning og varme. Her serveres hjemmelavet gløgg, saftevand og æbleskiver med hjemmelavet syltetøj. For den lille familie er det vigtigt, at deres produkter er hjemmelavede og så vidt muligt er produceret af gårdens egne råvarer. For eksempel er både saftevand og syltetøj kogt på gårdens egne bær.
Du kan læse mere om julestuen her.


Foruden juletræer kan gårdens gæster også forsyne sig med dekorationer, kranse, granguirlander og pynt. Arnes søster, Bente, er pensioneret blomsterbinder, og foruden hendes engagement i gårdens julestue, står hun også for produktionen af gårdens forskellige, fine juledekorationer. Også her gælder det, at dekorationerne for så vidt muligt er lavet af hjemmedyrkede råvarer, der plukkes og skæres med jævne mellemrum for at sikre friske produkter, som holder hele julen.

 

Bæredygtighed og socialt ansvar på gården Nykro

Hvis du kender lidt til gården Nykro og den lille familie, der driver Nykro Juletræer, så ved du også, at naturens råvarer, hjemmelavede produkter og bæredygtighed er i højsædet.


Når du besøger gården er det ikke blot for at hente et juletræ. Det er for at få en hyggelig dag med din familie og dine venner. Det er for at få kvalitet og gode råvarer. Det er for at smage den dejlige, hjemmelavede gløgg. For at få smukke juledekorationer med hjem til stuen. Det er for at få en oplevelse ud over det sædvanlige. En oplevelse du ikke får, hvis du køber dit juletræ og din julepynt i dit lokale supermarked.

 

Hos Nykro Juletræer er syltetøjet til æbleskiverne kogt på plantagens egne bær. Dekorationerne er bundet af familiens blomsterbinder, Bente. Gløggen er lavet på familiens egen opskrift. Og juletræerne er dyrket af gårdens ejere, far og søn, Arne og Carsten. Fælles for alt det du finder på gården er, at det så vidt muligt kommer fra gårdens egne råvarer. Det sikrer kvalitet, friskhed og den hyggelige, ekstraordinære oplevelse.

 

Juletræsfødder med socialt og lokalt ansvar
Men det er ikke kun bæredygtigheden, der er en vigtig del af Nykro Juletræer. Det er det sociale og lokale ansvar også.

Hos Nykro Juletræer kan du nemlig, foruden juletræer, dekorationer og pynt, også købe juletræsfødder. De er lavet hos Center for Job og Oplevelse i Espergærde.

Center for Job og Oplevelse er et socialt uddannelses- og beskæftigelsestilbud for socialt, fysisk og psykisk handicappede i Helsingør Kommune.
Her får mennesker med særlige behov muligheden for at arbejde, uddanne sig og på anden måde beskæftige sig med meningsfyldte aktiviteter. Igennem skræddersyede handlingsplaner, der tager højde for hver enkelt menneskes behov og ønsker, bliver brugerne stillet over for spændende og givende udfordringer, som giver dem mulighed for at dygtiggøre sig og indgå i et positivt socialt fællesskab.

En af de opgaver, som brugerne udfører, er produktionen af juletræsfødder, som Nykro Juletræer derefter køber.
Og ifølge Carsten, en af ejerne på gården Nykro, er de enormt tilfredse med samarbejdet.

”Det arbejde vi modtager fra Center for Job og Oplevelse er virkelig godt, og vi sælger det til vores kunder med stolthed. Vi er rigtig glade for samarbejdet med brugerne i centeret og vores kunder er glade for de produkter, de får med sig hjem.”

 

For Carsten og resten af familien på gården er det vigtigt at tage socialt ansvar, og de er stolte af deres samarbejde med centeret. Både fordi begge parter får en masse positivt med sig videre, og fordi familien samtidig får lov at bidrage til lokalområdets vækst og velfærd.

Du kan støtte Center for Job og Oplevelse ved at købe din juletræsfod hos Nykro Juletræer til 50 kroner.

Det er traditionen, familien og den gode oplevelse, der er grundlaget for Nykro Juletræers forretning. Familien åbner for årets sæson den 7. november klokken 10.00, og glæder sig til at byde dig og din familie velkommen.

Juletræer til firmaer

Informationer

Adresse
Gården "Nykro"
Kongevejen 345,
3060 Espergærde

Åbningstider
Fra 16/11 til 13/12
Hverdage 10:00 - 17:00
Weekends 10:00 - 16:00
Fra 14/12 til 23/12
Alle dage 09:00 - 17:30

Gran og juletræer
Arne Jørgensen         
Mobil 40 15 26 02

Arrangementer og juletræer
Carsten Jørgensen
Mobil 27 57 62 75

Kranse, dekorationer & julestue
Bente Petersen
Mobil 21 79 04 57

juletraer-nykro-espergaerde-kaniner.jpg

Juletraer.com bruger cookies til at samle statistik og til webshop funktioner, samt til at forbedre websiden. Se detaljer